Søg
Forside - lokalpuljer

Om lokalforeningspuljerne

V, C, LA, DF, S, SF og RV vedtog den 30. november 2017 en politisk aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets hovedorganisationer skulle uddele til deres lokalforeninger på baggrund af ansøgninger.

Formålet

Formålet var og er at sikre gode vilkår for det frivillige foreningsliv og støtte initiativer, som skaber udvikling og liv. For på den måde at styrke hverdagens fællesskaber i foreningerne. Aftalen om lokalforeningspuljer afløste ordningen om fordeling af spillehalsmidler, hvor der blev uddelt relativt store midler til relativ få foreninger og til få formål. Lokalforeningspuljerne skal derimod støtte langt flere foreninger, flere formål og i hele landet.

De syv lokalforeningspuljer: 

DIF og DGI (slået sammen til en)
DUF
ISOBRO
Danske Handicaporganisationer
Dansk Firmaidræt
Oplysningsforbundenes Fællesråd
Friluftsrådet

Fælles udtalelse fra de otte hovedorganisationer: 

Foreningspuljerne gør hver dag en kæmpe forskel for Danmarks unikke foreningsliv. På en nem, hurtig og ubureaukratisk måde når midlerne helt ud til de frivillige kræfter, som således kan realisere de drømme og planer, de ikke tidligere har haft midler til at føre ud i livet. Alt sammen til gavn for foreningerne, medlemmer og kommende medlemmer – og til gavn for de lokale foreningsfællesskaber og lokalsamfund i alle egne af Danmark.
...