Søg

Frivillige fortæller fra Rwanda

Gennem annoncering i DBS’ medlemsblad udvælges to frivillige medlemmer til at deltage i en studietur til Rwanda, hvor DBS, sammen med den lokale blindeorganisation RUB, implementerer projektet DREAM (HP 129-139). Under rejsen vil de frivillige mødes med ledere og medlemmer af RUB i Kigali og på landet, besøge RUB’s rehabiliteringscenter, samt mødes med aktører i den rwandiske handicapbevægelse foruden besøg på en skole m.m. Efter hjemkomsten vil de frivillige sammensætte et foredrag, som de vil turnere med i DBS’ kredse, klubber, konferencecenter, og hos DBS Ungdom, DBS Kvinder, samt på landsmødet. Vi antager at nå ud til omkring 500 DBS medlemmer. Foruden det personlige møde via foredragene, skal indsatsens budskaber også formidles gennem Facebook, bladet Øjeblikket og en podcast, der når et bredere udsnit af befolkningen. På turnéen vil de frivillige også præsentere idéen om, at DBS’ kredse og klubber kan samarbejde direkte med medlemmer/lokalafdelinger af DBS’ partnerorganisationer, for eksempel via etablering af venskabskredse.
Organisation(er)
Dansk Blindesamfund
Land
Rwanda
Danmark
Periode
-
Projekttype
PRO: Oplysningsindsats
Total bevilling
128.374DKK