Søg

Joining Forces for persons with intellectual disabilities (PWID) in Rwanda

På baggrund af et længere partnerskab med en af Landsforeningen LEV’s Rwandesiske partnere og et besøg i 2018 organiseret af DH-AIS, er der udviklet et projekt, som fokuserer på samlet koordination mellem flere af LEV’s Rwandesiske partnerorganisationer, der arbejder for og med udviklingshæmning. For at opnå en ny og stærk samlet koordination iblandt partnerne igennem et uformelt netværk er der fokus på organisationsudvikling. Partnerne: APEH, UNABU og Collectif Tubakunde har ønsket at gennemgå monitorering- og evalueringstræning, administrativ kapacitets opbygning og støtte til dannelse af et uformelt netværk for organisationerne. Den samlede koordination iblandt partnerne i projektet skal hjælpe med at imødekomme det store behov for viden i civilsamfundet og handicapområdet om ”mental disabilities”. Der mangler især viden om handicaprettigheder (UNCRPD) og de specifikke handicap diagnoser; autisme, cerebral parese og udviklingshæmning. Pt. er disse handicap blandet sammen og indgår i samme kategori i Rwanda og skaber en masse udfordringer. Projektet bygger på erfaringer fra det nuværende HP-325-146, som til dels har samme struktur og mål. I udviklingsfasen har LEV indgået principielle samarbejder med Landsforeningen Autisme og CP Danmark for at løfte specialviden hos de Rwandesiske partnere.
Organisation(er)
Landsforeningen LEV
Land
Rwanda
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
499.470DKK