Søg

Rwanda Union of the Blind (RUB)/Rwanda

Det langvarige partnerskab mellem Rwanda Union of the Blind (RUB) og Dansk Blindesamfund (DBS) står ved en vigtig skillevej, hvor DBS påtænker at igangsætte en udfasning af projektsamarbejdet over den kommende femårige periode. Baggrunden for dette er, at RUB i store træk har udviklet sig til en stærk og demokratisk organisation, der formår at skabe resultater til fordel for medlemmerne. Organisationen oplever dog stadig væsentlige udfordringer, ikke mindst tilknyttet den økonomiske bæredygtighed, og der er derfor behov for en grundig analyse, dialog og tilrettelæggelse af samarbejdet de kommende år for at sikre, at RUB ikke vil lide afgørende under DBS’ exit. Det er særligt væsentligt, da den svenske blindeorganisation (SRF - RUB’s anden primære partner) på lignende vis planlægger en exit. Nærværende indsats søger at sikre dette vigtige fundament for det resterende projektsamarbejde ved at understøtte organisering af en intern RUB workshop med formålet at genbesøge organisationsstrategi mv. og drøfte strategiske prioriteter. Udkommet af denne workshop vil danne grundlag for en fælles RUB/DBS/SRF workshop, som vil resultere i en RUB bæredygtighedsstrategi samt en fælles exit strategi. Disse dokumenter vil blive valideret efterfølgende, og hele processen vil desuden være genstand for en afsluttende opsamling af læring, der kan vejlede fremtidig udfasning og exit i øvrige DBS partnerskaber.
Organisation(er)
Dansk Blindesamfund
Land
Rwanda
Periode
-
Projekttype
C1: Læring og udvikling
Total bevilling
210.387DKK