Søg
Nyhed

Danske Handicaporganisationer søger en praktikant på socialområdet i efterårssemesteret 2022

Har du lyst at bidrage til DH’s politiske arbejde med at sikre, at mennesker med fysiske, psykiske, kognitive eller kommunikative handicap får den hjælp, de har behov for, og at retssikkerheden på socialområdet styrkes?

To mænd kigger ind i den samme computerskærm. Den ene sidder ved pc´en og den anden står ved siden af.

Praktikant til "Politik & Analyse"

Som praktikant i DH’s politiske afdeling vil du indgå i DH’s politiske arbejde med at sikre, at mennesker med fysiske, psykiske, kognitive eller kommunikative handicap får den hjælp, som de har behov for, og at retssikkerheden på området styrkes.

Du vil være med i alle faser af vores interessevaretagelse fra identifikation af problemer, formulering af løsninger med vores medlemsorganisationer til arbejdet for at fremme forslagene blandt interessenter og politikere.

Dine opgaver

Du vil særligt blive tilknyttet arbejdet med at styrke retssikkerheden på socialområdet. Der kan evt. også være opgaver knyttet til det øvrige socialområde herunder vores arbejde for specialeplanlægning på det specialiserede socialområde.

Stillingen

Praktikken er ulønnet, men der vil være en månedlig erkendtlighed på 2.000 kr. samt frokostordning. Du skal kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet.

Du skal kunne lægge 30 timer om ugen på kontoret. Dog er vi fleksible med hensyn til dit studie, opgaver og eksamen undervejs.

Vi arbejder i DH efter princippet om ansvar og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og stiller i den forbindelse telefon og computer til rådighed til brug for evt. hjemmearbejde.

For spørgsmål til stillingen i Politik & Analyse kontakt chefkonsulent Linda Kilskou Bendix på lkb@handicap.dk eller tlf.  92 82 04 97.

Ansøgning

Ansøgning inkl. eksamensbevis og CV kan sendes til nedenstående link senest torsdag den 12. maj kl. 9.

Vi forventer at holde samtaler den 16. og 17. maj. Forventet opstart senest den 1. september, eller efter aftale.

Vi ønsker en mangfoldig medarbejdergruppe og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Hvis du synes, det lyder interessant, så søg stillingen via linket nedenunder:

Søg stilling som praktikant til socialområdet i efteråret 2022

I linket kan du også læse mere om dine opgaver og ansvarsområder, og hvem vi er som organisation.

Emne

Kontakt

Linda Bendix i Handicaporganisationernes Hus

Linda Kilskou Bendix

Chefkonsulent på socialområdet
92 82 04 97