Søg
Nyhed

DH ansætter ny politisk chef

Fra 1. maj skifter Anne Sina fra Dansk Erhverv til DH, hvor hun skal være politisk chef.

Her ses et billede af Anne Sina

Anne Sina er ny politisk chef i Danske Handicaporganisationer.

Hun kommer fra Dansk Erhverv, hvor hun har været sekretariatschef for Civilsamfundets Brancheforening. Hun har et stort kendskab til Christiansborg – både som ansat, som politiker og som lobbyist.

DH’s direktør Katrine Mandrup Tang har mange rosende ord om den nye politiske chef i DH:

”Anne er analytisk og politisk stærk og en dygtig netværker, der både har øje for eget bagland og på eksterne relationer. Og så kommer hun med en rigtig god organisationsforståelse, tydelige samarbejdsevner og et kæmpe drive. Lige dét vi har brug for hos en politisk chef i DH.”

Og Anne Sina glæder sig til at tage turen til Handicaporganisationernes Hus:

”Flere end 500.000 danskere lever med et større eller mindre handicap. Det bliver fantastisk at skulle skabe politiske resultater for dem i samarbejde med blandt andre DH’s 35 medlemsorganisationer og 97 lokalafdelinger. Jeg ser en handicapvinkel i det meste politik og glæder mig derfor til at styrke DH’s rolle som den konstruktive samarbejdspartner, der bidrager med viden om handicap og nye forslag til at få løst nogle af udfordringerne for mennesker med handicap i vores samfund.”

Vi står klar til at tage imod hende 1. maj!

Kontakt

Katrine Mandrup Tang

Katrine Mandrup Tang

Direktør
29 17 09 28