Søg
Debatindlæg

DH og Danske Patienter: Fortsat problemer med vederlagsfri fysioterapi

Mange personer med handicap og kronisk sygdom oplever fortsat, at de bliver skåret i den behandling, de får via vederlagsfri fysioterapi-ordningen, lyder det fra DH og Danske Patienter i et debatindlæg.

Flere personer laver træningsøvelser på træningsbolde

I et debatindlæg i Altinget konstaterer DH-formand Thorkild Olesen og formanden for Danske Patienter, Klaus Lunding, at der fortsat er problemer med ordningen med vederlagsfri fysioterapi.

I september gjorde DH og DP flere sundhedsaktører opmærksomme på, at der på grund af et økonomisk loft over ordningen, at flere mennesker med handicap og kronisk sygdom fik stoppet eller skåret i den behandling, de får via ordningen.  

Realiteten er her tre måneder efter, at der fortsat er problemer med ordningen.

I en ny rundspørge blandt medlemsforeninger melder flere patienter tilbage, at de har fået skåret i deres træning uden faglig begrundelse. Og der er også eksempler på patienter, der selv er begyndt at betale for deres fysioterapi, fordi de har fået frataget deres nødvendige behandling.

De to formænd foreslår, at der konkret laves en venteliste, og at patienter skal have en faglig begrundelse, hvis de får en ændring i deres træningsintensitet, eller hvis de fx flyttes fra individuel træning til holdtræning. Det skal give sikkerhed for, at ændringen ikke sker på bekostning af det faglige behov.

Du kan læse debatindlægget i Altinget her

Kontakt

Billede Jannie. Mellemblondt hår, delvist opsat. Smiler. blå skjorte.

Jannie Bruun Andersen

Chefkonsulent på sundhedsområdet
26 79 61 65