Søg
Debatindlæg, Nyhed

DH og socialpædagogerne: Styrk socialpædagogikken på pædagoguddannelsen

Forbundsmand hos Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen og DH-formand Thorkild Olesen opfordrer i dette debatindlæg til at styrke den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen.

Studie, studerende, bøger

En styrket socialpædagogisk specialisering på pædagoguddannelsen er afgørende for kvaliteten i vores velfærdssamfund, skriver Thorkild Olesen og Benny Andersen i et debatindlæg hos Altinget.

Syv ud af 10 socialpædagoger mener ikke, at den nuværende social- og specialpædagogiske specialisering klæder dem tilstrækkeligt på til arbejdet med mennesker, som har udadreagerende adfærd, viser Socialpædagogernes medlemsundersøgelse. 

Og Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af uddannelsen fra sidste år konkluderer også, at det halter med den socialpædagogiske faglighed i uddannelsen.

Det er et svigt af både de studerende og de mennesker, som har behov for socialpædagogisk støtte, lyder det fra de to formænd.  

Konkrete tiltag

Thorkild Olesen og Benny Andersen opfordrer derfor konkret til, at den del af uddannelsen, som omfatter den socialpædagogiske specialisering, hæves fra fem til seks semestre, mens den indledende pædagogiske fælles del sænkes fra to semestre til et.

Derudover kan uddannelsen også gøres mere attraktiv ved at indføre en specialiseringsgaranti, så de studerende, der søger ind på pædagoguddannelsen for at kunne tage den socialpædagogiske specialisering, rent faktisk er sikre på at kunne få den. Det er alle ikke i dag.  

Du kan læse hele debatindlægget i Altinget her (åbner i nyt vindue)

 

Kontakt

Linda Bendix i Handicaporganisationernes Hus

Linda Kilskou Bendix

Chefkonsulent på socialområdet
92 82 04 97