DH's kommentarer til regeringens finanslovsudspil 2023

Inflationshjælpepakke
Regeringen vil afsætte 2 milliarder i 2023 til en inflationshjælpepakke. Pengene skal bruges på tiltag, der er målrettet de udfordringer, borgerne møder som følge af de høje prisstigninger på energi, fødevarer med videre. Pengene er endnu ikke fordelt til konkrete tiltag, men skal forhandles om. Regeringen vil med beløbet ikke kompensere alle danskere for hele stigningen i leveomkostninger, men at midlerne skal gives til dem, der har mindst og har særligt brug for det. 

DH mener, at det allerede i dag er et problem, at mange mennesker med handicap afstår fra nødvendig behandling på grund af høje udgifter til egenbetaling på sundhedsydelser. DH frygter, at den økonomiske situation vil medføre, at flere vil undlade at få nødvendig behandling og medicin og dermed blive mere syge. 

DH mener, at en del af midlerne, som er afsat til inflationshjælp skal gå til at hjælpe mennesker med høj egenbetaling til lægeordineret behandling til fysioterapi, psykologhjælp eller fodterapi – samt til lægeordineret medicin. Konkret foreslår vi, at der indføres et loft over egenbetaling til dette. 

Der er ikke afsat midler på finansloven til udvikling eller nye investeringer i det samlede sundhedsvæsen. Der er igennem økonomiaftalen afsat penge af til det stigende antal børn og ældre. Det betyder også, at både regioner og kommuner har meldt ud, at man ikke kan forvente en forbedring af serviceniveauet på sundhedsområdet – og at for eksempel problemer med lange ventelister vil fortsætte.

Forhandlingsreserven (Psykiatri)
Der afsættes på forhandlingsreserven 0,6 milliarder kroner i 2023 og cirka 1,0 milliard kroner årligt i 2024-2026 til nye prioriteringer. Midlerne skal forhandles mellem partierne bag en aftale om finansloven for 2023. Regeringen foreslår, at midlerne prioriteres til en styrkelse af sundhedsområdet, herunder psykiatrien, samt til ældre. Der er med andre ord ikke sat et specifikt beløb af til de igangværende forhandlinger om en 10-års plan for psykiatrien. 

DH mener, at det er helt afgørende, at psykiatrien prioriteres – og at der bør laves en langsigtet plan, der lægger sig til op ad det faglige oplæg fra sundhedsstyrelsen. Derfor er vi også bekymrede for, om det afsatte beløb på reserven for 2023 og de kommende år, er nok til løfte psykiatrien tilstrækkeligt, hvis det også skal dække det øvrige sundhedsområde samt ældre. Det er et problem, hvis flere forskellige områder, som i den grad har brug for et løft, skal kæmpe indbyrdes i mod hinanden om meget få midler. Det er uholdbart, hvis et løft af et område, betyder nedskæringer på øvrige områder. 

Coronatiltag
Der afsættes en reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 på 1,3 milliarder kroner i 2023 og 1,5 milliarder kroner i 2024 til blandt andet at håndtere udfordringer som følge af COVID-19. Herunder er afsat midler til en strategi for håndtering af COVID-19 i 1. kvartal 2023 på 0,6 milliarder. Formålet med strategien er blandt andet at beskytte ældre og sårbare og fastholde et åbent samfund ved at være klar til at handle hurtigt og effektivt med de afgørende redskaber såsom vaccination og test.  

DH mener, at det er nødvendigt fortsat at være opmærksom på grupper i samfundet, som er særligt sårbare i forhold til både at blive smittet med COVID-19 samt de konsekvenser isolation og nedlukninger har. Derfor er vi tilfredse med, at det fortsat er et fokus i regeringens udkast til finanslov.

Tilskud til Danske Patienter 
Danske Patienter har som led i finanslovsaftalen for 2019 fået tilført 5 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til at styrke organisationen, som er paraplyforeningen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. I finanslovsudkastet for 2023 fortsætter den årlige bevilling ikke. De årlige midler på 5 millioner kroner udgør cirka 40 procent af indtægterne hos Danske Patienter og går til løbende drift. 

Regeringen har efterfølgende meldt ud, at de vil prioritere driftsmidler til Danske Patienter på SSA-reserven. 

DH mener, at det er meget vigtigt, at patienter og pårørendes stemme står stærkt. Derfor mener vi også, det er afgørende, at Danske Patienter kan fortsætte deres vigtige arbejde med blandt andet at understøtte arbejdet i diverse nævn og udvalg – herunder de regionale patientinddragelsesudvalg, som er tiltænkt en styrket rolle i de nye sundhedsklynger, samt arbejdet i patientklagesystemet.

SSA-reserven
Der er afsat 0,9 milliarder til reserven for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i perioden 2023-2026. Det svarer stort set til de afsatte midler til sidste års reserve. Regeringen ønsker med reserven at videreføre Sclerosehospitalerne, rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter og mennesker med sjældne sygdomme, ligesom regeringen vil prioritere indsatser, der hjælper mennesker med handicap i uddannelse og beskæftigelse. Derudover ønsker regeringen, at driftsmidlerne til Danske Patienter bliver en del af SSA-reserven. 

DH mener, at det positivt, at Sclerosehospitalerne, indsatser til parkinsonpatienter og mennesker med sjældne sygdomme kan forvente at blive videreført samt fokus på uddannelse og beskæftigelse i reserven. 

DH mener, at det er ærgerligt, at der ikke er afsat midler på selve finansloven til at styrke det specialiserede socialområde i forlængelse af sidste års finanslovsaftale, hvor der blev afsat 100 millioner kroner årligt til opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde. Der er behov for at indføre specialeplanlægning på det specialiserede socialområde og sikre en faglig forpligtende visitation og solidarisk finansiering.

FGU
Regeringen vil i alt afsætte 760 millioner kroner samlet til FGU (forberedende grunduddannelse) og VEU-området (voksen- og efteruddannelse) for 2023-2026. Midlerne giver økonomisk løft til FGU-institutionerne på 170 millioner kroner årligt i 2023 og 2024 samt 180 millioner kroner årligt i 2025-2026 til FGU og VEU-sektoren.

DH mener, at det er et tiltrængt løft til FGU-sektoren. FGU er et uddannelsestilbud til unge, der har brug for et fagligt løft for at kunne fortsætte i enten en ordinær ungdomsuddannelse eller i job, herunder unge med handicap. FGU har i uddannelsens første leveår haft et lavere elevoptag end forventet. Det har medført store økonomiske udfordringer for de enkelte FGU-institutioner, der har haft overordentligt svært ved at komme godt fra start.  

Klasser for elever med autisme
Regeringen vil oprette seks nye ASF-klasser (tre klasser på gymnasier og tre klasser på HF) for elever med autisme. Udgifterne afholdes af bevillingen. Med de nye klasser vil der samlet være 20 ASF klasser på landsplan.

DH mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at flere unge med handicap kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er dog uheldigt, at ASF-klasserne finansieres af en generel besparelse i gymnasierne, som alt andet lige gør det sværere at inkludere unge med handicap i de øvrige klasser. DH arbejder fortsat for at udbrede mulighederne for fleksible uddannelser og tilpassede forløb for unge med andre former for handicap.

Arbejdsmarked og handicap 
Personer med handicap og psykisk sårbare er nævnt som målgrupper i forhold til reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 (SSA-reserven). Det fremgår ikke, om regeringen vil prioritere særlige initiativer til at lette vejen ind på arbejdsmarkedet for personer med handicap. 

DH mener, at I 2018 aftalte partierne bag satspuljen (nu SSA-reserven) at afsætte 128,4 millioner kroner til en række initiativer for at få flere med handicap i job og uddannelse. Flere af tiltagene udløber med udgangen af 2022. DH ser gerne, at man afsætter midler til en forstærket indsats for at få flere med handicap i beskæftigelse. Det kan eksempelvis være årlige topmøder med fokus på job og handicap og udvikling af et bedre datagrundlag.

Forventeligt er der som i tidligere år ingen konkrete tiltag i finanslovsforslaget relateret til inklusion af mennesker med handicap i udviklingssamarbejdet og humanitære indsatser. Der afsættes fortsat 0,7 % af BNI (bruttonationalindkomst) til Danmarks udviklingsbistand, dog er der afsat en betydelig større andel af midlerne til øvrige formål, for eksempel klima, Ukraine og en tidobling af midler afsat til flygtningemodtagelse i Danmark. Midler til DH’s internationale udviklingssamarbejde, hvoraf størstedelen allokeres til Handicappuljen, forbliver på samme niveau som foregående år, nemlig med en bevilling på 43,5 millioner kroner.

DH er på vegne af medlemsorganisationernes og egne partnerskaber glade og tilfredse med, at UM fortsat understøtter den danske handicapbevægelses internationale engagement. Dog er DH bekymrede for, at en udhuling af udviklingsbistanden til andre formål på bekostning af den fattigdomsorienterede udviklingsbistand på sigt kan få betydning for midler, der går gennem civilsamfundsorganisationer, herunder handicaporganisationerne. Samtidig vil mulighederne for, at inklusion af mennesker med handicap kan blive en større del på tværs af dansk udviklingsbistand ligeledes kunne påvirkes negativt.