Søg
Nyhed

'At høre til' vinder fornem fotopris

Fotoudstillingen 'At høre til' har vundet prisen som Årets Portrætserie ved arrangementet Årets Pressefoto 2022.

Birger flyder i vandet i en svømmehal

Til den årlige prisuddeling Årets Pressefoto hædres det forgangene års bedste pressefoto. Og i år vandt fotograf Andreas Haubjerg for sine billeder til fotoudstillingen 'At høre til' - som er lavet i samarbejde med DH -  i kategorien Årets Portrætserie.

Vi i DH og Andreas Haubjerg er meget taknemmelige og glade for at vinde prisen.

Da projektet startede for et år siden, var det med tanke på at udbrede kendskabet til handicap. Vi ville sætte fokus på fællesskaber, sammenhold, vise mennesket før handicappet, og at alle har brug for et sted at høre til. Også selvom man har gigt, adhd, er bløder eller har nedsat syn.

Gennem fotografier, tekster og lydoptagelser giver fotoserien At høre til et kig ind i et liv hos 20 mennesker, der lever med hver sit handicap. 

Vi håber, at prisen vil være med til at sætte endnu mere fokus på mennesker med handicap og vise, hvordan alle har brug for at høre til og være en del af et fællesskab.

Den nu prisbelønnede udstilling kan for tiden opleves i Svendborg på Danmarks Forsorgsmuseum ind til den 9. april, hvor den rejser videre rundt i landet.

Du kan læse mere om udstillingen, og hvilke byer den kommer til via linket her

Kontakt

Sigurd Jørgensen i Handicaporganisationernes Hus

Sigurd Jørgensen

Kommunikationschef
92 15 00 88