Søg
Nyhed, Internationalt samarbejde

Inkluderer dansk udviklingsbistand mennesker med handicap?

Danmark har, sammen med alle andre lande, der har ratificeret Handicapkonventionen og står bag Verdensmålene, forpligtet sig til at sørge for, at dansk udviklingsbistand inkluderer mennesker med handicap. På grund af manglende data er det svært at finde ud af, hvor godt landene lever op til den forpligtelse. Siden 2020 er der hjælp at hente i data fra OECD DAC.

Blå tekst på hvid bagrund: 1,4% AF DANSK UDVIKLINGSBISTAND  HAR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP SOM HOVEDFORMÅL.  3,5% Af dansk udviklingsbistand  Har inklusion af mennesker med handicap som et væsentligt men ikke afgørende formål.

I udviklingskomitéen (DAC) i organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), som Danmark er medlem af, vedtog man i 2018 en ny markør, der indgår i den rapportering, som alle lande i OECD DAC foretager om deres udviklingsbistand. Den nye markør indikerer hvor meget af de tilsagn, som gives i udviklingsbistanden, der går til inklusion af mennesker med handicap. Handicapmarkøren er frivillig for landene at rapportere på, og markøren supplerer de øvrige 11 markører, der blandt andet omfatter køn, biodiversitet, klima og god regeringsførelse. Alle rapporteringer fremgår af en detaljeret database, der kaldes creditor reporting system database.

Tallene for den danske udviklingsbistand

Og hvordan ser det så ud med inklusion af mennesker med handicap i den danske udviklingsbistand?

Ud af de knap 17,3 milliarder kroner, som Danmark i 2020 gav i international udviklingsbistand har Danmark valgt at anvende markøren på tilsagn for godt 9 milliarder kroner. Ifølge de standarder, som OECD DAC har sat op, ville det for Danmarks vedkommende være relevant at se på markøren for de godt 10 milliarder. Danmark har således valgt at rapportere på 91% af dette beløb. Så langt, så godt. 

Med handicapmarkøren kan man foretage en af tre markeringer for hver indsats, der har opnået tilsagn:

  • at indsatsen er vurderet til ikke at bidrage til inklusion af mennesker med handicap,
  • at indsatsen indeholder et væsentligt og målrettet formål om at inkludere mennesker med handicap, mens hovedformålet er et andet, eller
  • at inklusion af mennesker med handicap er hovedformålet med indsatsen og fundamentet for indsatsens design og forventede resultater.

Dataene fra OECD DAC’s database viser, at ud af de godt 9 milliarder kroner, er tilsagn for i alt 126 millioner kroner i 2020, eller knap 1,4%, vurderet til at have inklusion af mennesker med handicap som hovedformål. DH’s bevilling på 43,5 mio. kr. udgør omkring en tredjedel af beløbet. Derudover blev indsatser for i alt 331 millioner kroner, eller lidt over 3,5%, vurderet til at have et væsentligt men ikke afgørende formål om at inkludere mennesker med handicap.

Til sammenligning viser tallene for 2020 også, at 99,6% af indsatserne blev markeret i forhold til kønsmarkøren, og at 7,6% af indsatserne blev vurderet til at have lighed mellem kønnene som hovedformål, mens 31,8% af indsatserne blev vurderet til at have lighed mellem kønnene som et væsentligt men ikke afgørende formål.

Hvad kan vi bruge tallene til?

I DH ser vi det som positivt, at Danmark rapporterer på handicapmarkøren og at så stor en andel af dansk udviklingsbistand vurderes op imod markøren. Tallene viser dog også, at det er et fåtal af indsatser, der tilstræber at inkludere mennesker med handicap. Med mindst 15% af befolkningen er mennesker med handicap en del af en hver målgruppe. Og derfor er der behov for, at inklusion af mennesker med handicap bliver et væsentligt formål i langt flere indsatser. Med rapporteringen for 2020 har vi fået et udgangspunkt, som vi kan sammenholde fremtidige rapporteringer med. Vi kan derved holde øje med, om en større andel af dansk udviklingsbistand fremover har formål om inklusion af mennesker med handicap, som er et led i det, som DH arbejder for politisk.

Det er vigtigt at holde sig for øje at markøren alene siger noget om formål og intentioner med indsatserne. Markøren erstatter ikke behovet for at måle på hvor mange mennesker med handicap, der inddrages i og opnår forbedringer gennem indsatserne eller hvor store forbedringer, der opnås gennem dansk udviklingsbistand, er. DH vil fortsat arbejde for, at denne type information bliver en del af flest mulige indsatser som led i en mere systematisk tilgang til inklusion af mennesker med handicap i dansk udviklingsbistand.

 

Note:

Vi har analyseret de data, som Danmark har meldt ind i OECD creditor reporting system database for tilsagn i 2020, i nutidspriser i USD, og omregnet med gennemsnitskursen for 2020 (kilde: exchangerates.org.uk). Vi har udeladt negative tilsagn og ikke-allokérbare udgifter.

De præcise tal, som artiklen bygger på, er som følger: Samlet udviklingsbistand: 17,27083 mia. kr.; heraf tilsagn, der kan rapporteres på: 10,22129 mia. kr.; heraf rapporteret i alt: 9,31797 mia. kr.; heraf rapporteret som hovedformål: 125,31 mio. kr.; samt rapporteret som væsentligt og ikke afgørende formål: 330,96 mio. kr.

Kilder: https://openaid.um.dk/; https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=CRS1; https://inclusive-policy.org/wp-content/uploads/2020/09/OECD-DAC-data-guide-disability-marker_1.0.pdf?fbclid=IwAR1zkU1UagAwUsXn5fECee2OSRJ78eabigYv0SWj6U6l-2czf6160YaFM0U