Målet om uddannelse for alle er nu mere realistisk i Rwanda
Retten til uddannelse er en fundamental menneskerettighed, som i flere henseender er afgørende for ens evne til at udøve ens andre rettigheder. I Rwanda har handicapbevægelsen med projektet Education for All forsøgt at skabe en model for inklusiv uddannelse, der tager sit udgangspunkt i konkrete erfaringer.
Projektet Education for All blev startet i 2016 af DH, Spejderhjælpen og den rwandiske handicapparaply, NUDOR. Projektet tog udgangspunkt i et samarbejde med seks skoler. Målet var at skabe en model, der sikrer, at børn med handicap også bliver inkluderet i skolen.
Resultatet taler for sig selv. Der er nu over tre gange så mange børn med handicap i de seks skoler - steget fra 118 børn med handicap til i 2016 til 365 i 2021 - og det er lykkedes at fastholde børnene.
Men for at sikre reel inklusion i skolerne, kræver det, at man skaber forudsætningerne for, at børn med handicap kan indgå i det faglige og sociale fællesskab på lige fod med børn uden handicap. Der er derfor sat ind på mange fronter, og flere af NUDORs medlemsorganisationer har spillet en aktiv rolle - det gælder især Danske Døves Landsforbunds partner RNUD, Dansk Blindesamfunds partner RUB og LEVs partner Collective Tuberkunde.
Tilgængelige skoler og inkluderende undervisning
Sikret opbakning i lokalsamfundet: Første udfordring lå i at få lokalsamfundene til at sende deres børn med handicap i skole. For mange i Rwanda ses det at have et handicap eller et barn med handicap som noget skamfuldt, og derfor startede projektet med en omfattende oplysningskampagne hvor blandt andet en teatertrup af personer med handicap har optrådt sammen med børn fra modelskolerne som rollemodeller. Målet var at skabe positive holdninger til og forståelse for mennesker med handicap, og at aktivere lokalsamfundet til at understøtte, at børn med handicap også får en uddannelse. Der blev oprettet frivilliggrupper, som opsøger børn med handicap og deres familier med henblik på at sikre, at børnene kom i skole og føre tilsyn med udviklingen på skolerne.
Forbedringer på skolerne: Dernæst blev fokus rettet mod de seks skoler, som projektet samarbejdede med. Her startede man med at afdække de barrierer, der afholder børn med handicap fra at gå i skole, for derefter at adressere dem. Det har betydet, at der er kommet handicaptoiletter, ramper, mere lys i klasselokalerne, skærmoplæsnings-programmer, undervisning i grundlæggende tegnsprog og meget mere. Erfaringerne herfra har ført til en tjekliste over de vigtigste tilgængelighedsændringer, som alle skoler i Rwanda kan bruge.
Træning af lærerne: Selvom en skole er fysisk tilgængelig, er det afgørende, at underviserne også er bekendte med forskellige handicap, de udfordringer der er, og de hjælpemidler der er behov for, så de mere effektivt kan undervise børn med forskellige behov. Derfor deltog 24 personer fra skolerne og handicapbevægelsen i et kursus på University of Rwanda om inkluderende uddannelse, og hvordan de kan give denne viden videre til kolleger. Det har spredt sig som ringe i vandet. De 24 deltagere har givet deres færdigheder videre til 236 andre lærere og 16 skoleledere på de seks modelskoler, ligesom distriktsmyndighederne i de seks projektdistrikter trækker på de trænede lærere til træning af andre lærere i distriktet.
Frederic Haragirimana, en lærer på en af projektskolerne, sætter nogle ord på undervisningen:
”Lærerne fra kurset har trænet deres kollegaer i, hvordan de planlægger deres lektioner, anvender læremidler og pædagogiske metoder til at motivere og støtte børn med handicap i deres undervisning. Den interne træning er praksisorienteret og fokuserer på at anvende inkluderende erfaringer i klasseværelset for at sikre, at hver elev lærer efter bedste evne.”
Tiltag målrettet eleverne: Projektet har gennem årene afviklet et væld af aktiviteter. Nogle har rettet sig mod de enkelte elever som eksempelvis udredning af nye elever, som nu er blevet fast praksis på de seks skoler. Andre tiltag har rettet sig mod børn uden handicap for at skabe inklusive fællesskaber og støttegrupper, samt til tag som undervisning i tegnsprog for forældre og klassekammerater.
Fra lokal indsats til politisk forandring
Udover at arbejde for at skabe et skolemiljø, der kan rumme børn med handicap, samt at ændre holdningsmæssige barrier i lokalsamfundene, så har projektet siden sin start også haft til formål at påvirke beslutningstagerne i Rwanda til at sikre lige adgang til uddannelse.
Femten frivillige har været tilknyttet hver skole, som de fører tilsyn med. De har hver måned rapporteret om udfordringer og successer, og kvartalvist evalueret med NUDOR og skolelederne. Det har gjort det muligt at analysere både de gode og dårlige erfaringer, som handicapbevægelsen i Rwanda har kunne bruge i deres arbejde for at påvirke de lokale og nationale beslutningstagerne.
Det har gjort det muligt for NUDOR at kunne lobbye for et mere inkluderende uddannelsessystem i Rwanda. Erfaringerne og dataene fra projektet udgør nu arsenalet af argumenter, som NUDOR bruger i deres møder med Rwandas uddannelsesministerium, embedsmænd, interesseorganisationer, parlamentsmedlemmer og ledere i lokalsamfundet. Der er også blevet indgået et samarbejde med den rwandesiske pigespejderbevægelse, der har støttet børn med handicap i deres skolegang, og fremmet interessen for inklusion i spejderbevægelsen.
Projektet i Rwanda er et godt eksempel på, hvordan man gennem lokale indsatser kan skabe konkrete forandringer og samle erfaringer, der kan bruges i et større omfang. Nu har handicapbevægelsen i Rwanda endnu flere argumenter for inkluderende uddannelse, som de kan bakke op med evidens og data fra projektet.