Mennesker med psykisk sårbarhed hårdt ramt af corona-krisen i Uganda
Coronavirus har ramt Uganda hårdt, men selvom regeringen har forsøgt at dæmme op for konsekvenser, står mennesker med sindslidelser og psykisk sårbarhed tilbage uden den fornødne hjælp. Særligt hjemløse kvinder er udsatte, lyder kritikken.
I slutningen af marts blev de første tilfælde af coronavirus konstateret i Uganda. Kun få dage senere, d. 31. marts, besluttede den ugandiske regering at lukke samfundet ned, som det er set over hele verden. Nedlukningen har dog haft store konsekvenser for mennesker med psykisk sårbarhed, der bl.a. har været hårdt ramt af medicinmangel og det udgangsforbud, der blev indført af regeringen som en del af corona-responsen.
Udgangsforbuddet betyder nemlig, at al udgang og bilkørsel er forbudt medmindre man har ”essentielle gøremål”, hvilket har gjort det svært at få fat i bl.a. medicin, fortæller Derrick Kizza, direktør for organisationen Mental Health Uganda.
”Det er ikke anerkendt som et ”essentielt gøremål” at hente medicin, hvilket er et stort problem. Nogle gange lykkes det, men hvis man bor langt fra den nærmeste sundhedsklinik eller apotek, og har behov for en bil, er det udelukket”.
Selvom nogle distrikter har gjort det muligt at købe den nødvendige medicin, er der dog ofte udsolgt. Og manglen på medicin, kombineret med den generelle utryghed en pandemi skaber, har enorme konsekvenser for mange mennesker, uddyber han.
”Vi har aldrig set så stor en stigning i tilbagefald hos gruppen af personer med psykisk sårbarhed. Angsten blusser op hos mange, ligesom depression og psykoser er blevet mere udbredt grundet utryghed og manglen på medicin. Derfor har vi hårdt brug for at arbejde mere organiseret med psykosocial støtte til dem, der har brug for det”.
Tilmed har næsten alle psykiatriske afdelinger på landets regionale hospitaler været lukket, fordi de er blevet inddraget til behandling af corona-patienter, selvom der kun er registreret godt og vel 1000 smittetilfælde. Ligeledes er mange væresteder blevet lukket ned, og det har ikke forbedret situationen, mener Derrick Kizza. I praksis har inddragelsen af psykiatriske afdelinger betydet en stor overbelægning på regionshospitalet i Kampala, som er den eneste afdeling, man har holdt åben. På trods af en gradvis genåbning har konsekvensen været en overbelægning på 45-100%, og særligt kvinder med psykiske lidelser der bor gaden, har lidt under overbelægningen, hvilket har fået nogle patienter til at modsætte sig indlæggelse, forklarer direktøren.
Hjemløse kvinder bliver slået af Politiet, når de ikke forlader gaderne
Ofte har psykisk sårbare kvinder, der bor på gaden, nemlig ikke haft noget sted at søge hen, da husly hos familie eller bekendte sjældent er en reel mulighed, fordi mange udstødes af lokalsamfundet netop på grund af deres handicap. Derfor har mange ikke kunnet efterleve det udgangsforbud, som regeringen har indført, hvilket kan have alvorlige følger for kvinderne.
”Vi har desværre flere gange oplevet, at kvinder med sindslidelser bliver slået, eller udsat for anden vold, af Politiet, når de ikke kan efterkomme myndighedernes anvisninger om at forlade gaden, fordi de ikke har noget sted at tage hen. Derfor er det også en af de grupper, som vi har været meget opmærksomme på at hjælpe”, siger han.
Mental Health Uganda har, ifølge Derrick Kizza, været med til at hjælpe mindst 50 hjemløse kvinder med mad og andre fornødenheder og yderligere 53 med udgifter til medicin. Han ville ønske, at man kunne hjælpe flere, men peger på knappe ressourcer som en del af forklaringen. Partnerskabet med SIND, der bl.a. er finansieret med midler fra Handicappuljen, har dog været afgørende for, at Mental Health Uganda alligevel har kunnet gøre en forskel.
”Vi gør alt hvad vi kan, med de ressourcer vi har. Men der er behov for, at regeringen afsætter flere midler til området, for vi er hårdt pressede. Vores partnerskab med SIND har dog været afgørende for, at vi bl.a. har kunnet hjælpe kvinder, der bor på gaden”.
Regeringen har afsat en hjælpepakke på ca. 150 millioner kroner til corona-responsen, men kun knap 885.000 kroner går til psykiatrien, arbejdet med mental sundhed og psykosocial støtte. Derfor er arbejdet som Mental Health Uganda, og andre NGO’er, udfører af afgørende betydning, mener Derrick Kizza.
”Vi har bl.a. oplyst om alternative behandlingssteder, sørget for psykosocial støtte til mere end 350 personer og fået en række beslutningstagere i tale i radio-talkshows. Det tæller alt sammen”.
Foruden tilstedeværelsen i den nationale radio, deler Mental Health Uganda også relevant information på sociale medier, ligesom man arbejder med lokale støttegrupper og peer to peer-støtte.
