Ny magt-lov: DH kræver retsgarantier, uddannelse af personale og sundhedstjek
Personer, der er udviklingshæmmede, har en alvorlig hjerneskade eller en psykisk sygdom, får ikke altid den nødvendige behandling. Læger og andet sundhedspersonale må i dag kun rent undtagelsesvis behandle eller undersøge varigt inhabile borgere for fysisk sygdom, hvis disse modsætter sig det. Ny lov vil ændre på det. DH stiller krav til en sådan lov.
Sundhedsministeren er på vej med et lovforslag, der skal tillade anvendelse af magt i forbindelse med sundhedsmæssig behandling, undersøgelse mv. af inhabile borgere. Det er forslag, der er fyldt med dilemmaer. På den ene side pligten til at yde omsorg og sikre retten til lige sundhed for alle. På anden side det svære valg at gribe ind i borgernes selvbestemmelse.
Hos Danske Handicaporganisationer erkender formand Thorkild Olesen, at det er nødvendigt med en lovændring. Men han er dog samtidig bekymret, fordi brugen af tvang på andre områder, for eksempel i psykiatrien, ikke fungerer forbilledligt.
”Derfor skal der være nogle stærke retningslinjer for, hvordan tvangen afgrænses. Og inden loven gennemføres, bør der være en lang periode, hvor man sørger for at få uddannet relevant personale i, hvordan man griber behandling med tvang an,” siger han.
Thorkild Olesen mener også, at politikerne må indføre et sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning, alvorlig psykisk sygdom mv. Der er tale om borgere, som dør 15-20 år for tidligt, bl.a. fordi ikke er opmærksomme på symptomer og ikke kommer til læge. Det løser man ikke med magt. Der skal en opsøgende og forebyggende indsats til.
”Magt-loven må ikke stå alene. Så svigter vi de mennesker, det drejer sig om. Politikerne må samtidig indføre et tilbud om regelmæssige sundhedstjek til målgruppen. Ellers giver det ikke mening”, slutter Thorkild Olesen.
Kontakt
