Søg
Nyhed

Nyt udspil fra DH: Sådan får vi flere med i fællesskabet

DH lancerer et nyt fællesskabsudspil med 17 konkrete forslag til at få flere med handicap med i fællesskabet.

Fra venstre med blå skrift: Fællesskabet. 17 forslag til at åbne fællesskabet op for flere med handicap. Højre: Flyvende fællesskabsikoner

Corona medførte en aftabuisering af ensomhed, fordi så mange oplevede det. Der er kommet et nyt sprog og flere billeder på, hvad ensomhed er. Flere kan sætte sig ind i, hvordan det føles.

Men bekæmpelse af ensomhed er et langt, sejt træk. Og det nuværende momentum skal udnyttes, mens det er der.

Fællesskaber har mange arenaer. Dette fællesskabsudspil består derfor af forslag inden for arbejdsmarked, fritidsliv samt uddannelse og transport.

Hvis vi giver forslagene liv, får flere mennesker med forskellige handicap mulighed for bedre at deltage i samfundet.

Forslagene inkluderer alt fra:

  • Mere viden om handicap til lærere og elever i folkeskolen.
  • Et inklusionstaxameter, der understøtter muligheden for særligt tilpassede eller forlængede uddannelsesforløb.
  • En fleksjobledighed, som skal ned på samme niveau som den generelle ledighed.
  • Sikring af hurtig afklaring med henblik på fleksjob for dimittender, der har modtaget handicaptillæg under uddannelsen.
  • Krav fra kommunerne til trafikselskaberne om, at de indkøber nye busser med elektriske ramper.
  • Afsættelse af midler til at udbrede solsikkesnoren til foreningslivet.

Du kan downloade udspillet i tekstfeltet til højre og læse alle 17 forslag. 

Læs mere på vores temaside om Fællesskabsudspillet her