Søg
Nyhed, Lokale nyheder

Handicappriser bliver uddelt over hele landet

I anledning af den internationale handicapdag uddeles lokale handicappriser til ildsjæle, der har gjort en forskel for mennesker med handicap.

Her ses nogle glade medarbejdere hos Glad, der får overrakt handicapprisen

I mange kommuner landet over markerer lokale DH-afdelinger handicapdagen 3. december og afholder egne arrangementer, hvor der bliver uddelt handicappriser til lokale ildsjæle, der gør en forskel for mennesker med handicap.

Prisen gives ofte til personer, organisationer eller virksomheder, der fortjener en særlig anerkendelse for at fremme eller sikre mennesker med handicaps livsvilkår og livskvalitet. Prisuddelingen sker ofte i samarbejde med kommunen og det lokale handicapråd.

I år gik prisen på Syddjurs eksempelvis til en familie fra Ebeltoft, fordi de har skabt et håndboldhold for mennesker med udviklingshandicap.

I Lejre gik prisen til den lokale biograf i Hvalsø, hvor man har gjort meget for at gøre biografoplevelsen mulig for mennesker med forskellige typer af handicap.

Samtidig var der glade dage hos Glad Fonden, der fik prisen tildelt i København. 

Udover de lokale handicappriser, så uddeler socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil også en handicappris i anledning af handicapdagen. Mandag blev den givet til HF & VUC Fyn for deres arbejde med at hjælpe unge med psykiske og kognitive handicap til at gennemføre en uddannelse.

Kontakt

Sigurd Jørgensen i Handicaporganisationernes Hus

Sigurd Jørgensen

Kommunikationschef
92 15 00 88