Søg
Debatindlæg, Nyhed

SUMH og DH: Sådan får flere unge med handicap en uddannelse

Over 46.000 unge står i dag uden job og uddannelse - 40 procent af dem har et handicap. Skal gruppen mindskes i fremtiden, er det nødvendigt med hjælp og støtte, der følger barnet og den unge. Sådan lyder det i et debatindlæg fra de to handicaporganisationer.

billede af klasseværelse. To elever. En følger opmærksomt med hos underviser, der forklarer noget på tegnsprog

Hvis politikerne i fremtiden vil sikre, at gruppen af unge uden job og uddannelse bliver mindre, gør de klogt i at målrette hjælpen efter, at 40 procent af dem har et handicap. Og den hjælp skal allerede komme i grundskolen og følge den unge igennem uddannelsessystemet.

Det er hovedbudskabet i et debatindlæg i Politiken fra SUMH og Danske Handicaporganisationer.

Her nævner de tre områder i skole- og uddannelsessystemet, der bør forbedres, så flere børn og unge med handicap i fremtiden ikke ender uden job eller uddannelse. Det drejer sig om:

  1. Bedre inklusion i grundskolen
  2. Behov for en bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse
  3. Mulighed for at tage en ungdomsuddannelse med tilpassede rammer og på langt mere fleksible vilkår

Som de skriver, er det især vigtigt for mennesker med handicap at få en uddannelse, for at de kan komme videre i arbejde. Derfor vil det også have en videre god effekt - både for den enkelte og samfundet - hvis flere unge med handicap gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hele debatindlægget, der blev bragt i Politiken, kan læses via linket her (åbner i nyt vindue)

Emne

Kontakt

Michael Steward Fogh i Handicaporganisationernes Hus

Michael Stewart Fogh

Pressekonsulent
92 82 38 09