Søg
Notat

Høringssvar til lovforslag om ophævelse af aldersgrænse for overvågning om natten

DH mener, at forslaget skal udvides til også at omhandle dagtimerne. For nogle mennesker er muligheden for overvågning om dagen vigtigere end om natten.

Mennesker med overvågningsbehov, er mennesker med meget indgribende funktionsnedsættelser, som indebærer, at man kan være i livsfare, når der ikke er nogen omkring én.

Det kan eksempelvis være i spisesituationen, hvor en fejlsynkning kan være farlig, eller hvilesituationer i løbet af dagen med risiko for opkast.

Derudover kan det også være mennesker, der for eksempel får epileptiske anfald eller på anden vis ikke er i stand til at tilkalde hjælp, når der sker noget.