Søg

Sådan brugte afdelingerne handicapdagen

I mange afdelinger er det blevet en fast tradition at bruge handicapdagen til at hædre årets særlige indsats på handicapområdet. I det følgende kan du se afdelingernes billeder fra prisuddelingen.

Igen i år har der rundt om i landet været fest og højt humør på den internationale handicapdag den 3. december. Og i mange afdelinger blev dagen fejret med festlige arrangementer og uddeling af handicappriser til lokale ildsjæle.

Særligt prisuddelingen er blevet en fast tradition mange steder. I mange afdelinger er dagen blevet en anledning til at sætte fokus på handicap og behovet for, at vi lokalt skaber bedre forhold for mennesker med handicap. 

Forud for dagen bad vi alle DH-afdelinger om at sende os et billede fra uddelingen. Vi har samlet et lille udpluk af dem her.

Afdelingernes billeder fra handicappris-uddelingen

I år gik prisen på Syddjurs eksempelvis til en familie på fem fra Ebeltoft, som har skabt et håndboldhold for mennesker med udviklingshandicap:

Billedet viser en familie fra Ebeltoft, der får overrakt handicapprisen for 2023
Familien Kapper sammen med hjælpetræner Hanne Berg (th.). 
Billedet er fra uddelingen af handicapprisen i Lyngby-Taarbæk og viser prismodtager Kristian Schou Hedegaard, borgmester Sofia Osmani, formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Magnus von Drejager, formand for Handicaprådet Ion Mayer.
Kristian Schou Hedegaard, borgmester Sofia Osmani, formand for Socialudvalget Magnus von Drejager og formand for handicaprådet Ion Mayer.

 

Den særlige pris gik i Lyngby-Taarbæk til Kristian Schou Hedegaard for hans arbejde med at gøre hverdagen lettere for blinde og svagtseende.

 

 

Billedet viser Glad Fonden, der får overrakt årets handicappris. 
Elever og ansatte ved Glad Fonden sammen med forperson for handicaprådet Janne Sander.

 

I København gik prisen i år til Glad Fonden for deres fokus på inklusion og at insistere på, at alle har noget at tilbyde samfundet.
 

Billedet viser medlemmer af Nivå Bådelaug, der har modtaget handicapprisen for 2023
Vibeke Pagh, Marianne Bredgaard Karlsson, Michael Rasmussen, Thomas Lykke Pedersen, Jesper Møller Hansen og Stig Sprange.


Nivå Bådelaug i Fredensborg vandt prisen for at skabe oplevelser på det åbne hav for mennesker med handicap. 

 

Billedet viser modtager af årets handicappris, Ann Kirkegaard (i midten), socialudvalgsformand, Mads Frandsen, som overrakte prisen, og Helene Hansen, som indstillede Ann til prisen.
Fra venstre Helene Hansen fra handicaprådet, Ann Kirkegaard og  socialudvalgsformand Mads Frandsen.





Ann Kirkegaard i Silkeborg fik prisen for blandt andet at have startet et LykkeLiga-hold for børn og unge. 
 

Billedet viser Sus Nilsson (th.) fik overrakt prisen af formand for handicaprådet Gitte Friberg Bomholdt.
Sus Nilsson (th.) får overrakt prisen af formand for handicaprådet, Gitte Friberg Bomholdt.




I Herlev fik Sus Nilsson prisen for sit arbejde med at skabe motiverende fællesskaber for folk med Parkinson.


 

Billedet viser de ansatte ved den lokale biograf i Hvalsø, som får overrakt handicapprisen for 2023
Formand for Hvalsø Bio, Ole Meibom sammen med socialudvalgsformand Birgitte Schytte (K) og Bjarne Ego Jørgensen fra Lejre Handicapråd. 




Prisen gik i Lejre til den lokale biograf i Hvalsø for deres arbejde med at gøre biografoplevelsen mulig for mennesker med forskellige typer af handicap.

 

Billedet viser modtager af årets handicappris BRIAN HOLM EGDAL med familie
Brian Holm Egdal med sin familie.

 


I Kerteminde modtog Brian Holm Egdal fra REMA1000 i Munkebo prisen for at hjælpe udfordrede unge med at finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

 

 

Årets Handicappris

Handicapprisen går til personer, organisationer eller virksomheder, der har gjort noget særligt for at fremme eller sikre mennesker med handicaps livsvilkår og livskvalitet.

Selve prisuddelingen sker ofte i samarbejde med kommunen og det lokale handicapråd.