Søg

Dokumentarfilm om NUDIPU-Youth

”En dag i ugandiske unge med handicaps liv” vil vi give seeren et nærværende indblik i hvem NUDIPU-Youths frivillige er og hvordan deres hverdag ser ud, fra de står op og morgenen og indtil de går i seng om aftenen. Vi vil gerne vise, hvilken motivation, som trods alle odds sætter gang i det hårde arbejde, selvom de unge ugandiske frivillige hverken har eller får penge for deres frivillige arbejde. I Uganda er arbejdsløsheden enorm, derfor søger mange unge muligheder for at forbedre deres egen og families situation. Med en film kan vi komme tæt på alt fra deres engagerede tegnsprog, deres tonefald når de taler om deres visioner, deres bevægelsers udfordringer og alternative hjælpemidler, men også deres mimik – og når de sætter ord på hvad der gør ondt – og hvilke værdier de har. Formålet er her at skabe et nuanceret billede af unge med handicap i Uganda og gøre op med forforståelser af, hvad det vil sige at være frivillig – og hvem der kan og ikke kan. Vi håber ligeledes med filmen at skabe en bedre forståelse for hvad det vil sige at leve med et handicap i Uganda – både blandt unge i Danmark og i Uganda.
Organisation(er)
Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Land
Uganda
Danmark
Periode
-
Projekttype
PRO: Oplysningsindsats
Total bevilling
199.578DKK