Søg

Seeing is believing

Som et led i arbejdet med DDL’s nuværende bilaterale projekter i Ghana og Rwanda omkring kapacitetsopbygning af organisationerne Rwanda National Union of the Deaf (RNUD) og Ghana National Association of the Deaf (GNAD) i hhv. Rwanda og Ghana inviteres vores partnere på et studiebesøg i Danmark, som falder sammen med DDL’s landsmøde maj 2020. Deltagerne fra GNAD og RNUD får en unik mulighed for, med egne øjne at se hvordan medlemsdemokratiet i DDL fungerer, hvordan det politiske arbejde og retningen for DDL bliver besluttet. Deltagerne besøger også andre aktører indenfor døve- og handicapområdet i Danmark for at studere hvordan de hhv. arbejder med politiske emner og tilbyder serviceydelser. Slutteligt gennemføres der en 2-dages workshop med DDL’s sekretariat, hvor de får inputs til deres fortalearbejde. Studiebesøget har både til sigte at styrke Syd-Syd samarbejdet mellem GNAD og RNUD, samt mellem DDL og sydpartnerne.
Organisation(er)
Danske Døves Landsforbund
Land
Danmark
Periode
-
Projekttype
C1: Læring og udvikling
Total bevilling
200.000DKK