Søg
Nyhed, Internationalt samarbejde

Coronavirus og Handicappuljen

Hos Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder vi på højtryk for at skabe overblik hvad COVID-19 betyder for handicapbevægelsens internationale arbejde både i Danmark og i Syd. Vi opfordrer derfor alle jer, der er internationalt engagerede under Handicappuljen, til løbende at melde ind med relevante opdateringer.

Læs mere om coronakrisens konsekvenser for bevillinger under Handicappuljen her

Del jeres oplevelser og udfordringer med DH

Der er ingen tvivl om at coronakrisen har konsekvenser for mange partnerskaber og aktiviteter herhjemme og ude i verden. Vi er optaget af at finde fleksible løsninger, der kan lette situationen for Handicappuljens projekter.

Vi hører derfor gerne om de udfordringer, I oplever, så vi kan vurdere, hvordan vi bedst kan støtte, ligesom vi gerne modtager konkrete forslag.

Samtidig har vi et ønske om, at vi i denne tid kan lave mere end ’damage control’. Vi vil derfor afsøge muligheder hvorigennem Handicappuljens midler kan bidrage med løsninger på nuværende og kommende udfordringer relateret til corona for mennesker med handicap i Syd.

Del gerne information med os om følgende:

  • Situationen den ser ud hos jeres partnere og eventuelle efterspørgsler fra partnere
  • Udfordringer i forhold til deadlines, budgetter og afholdelse af aktiviteter
  • Ansøgninger og opstart af nye projekter
  • Ønsker og forslag til hvordan DH kan imødekomme jeres udfordringer
  • Idéer til hvordan I og jeres partnere kan bidrage positivt i en svær tid
  • Erfaringer med at holde samarbejde i gang trods tiltagende restriktioner

Kontakt Handicappuljens konsulent Dennis Fris Kuhlmann på dfk@handicap.dk.

 

Handicappuljens rådgivere sidder klar

Som følge af myndighedernes anbefalinger arbejder alle Handicappuljens rådgivere for tiden hjemme. Som altid sidder rådgiverne dog klar til at vejlede medlemsorganisationerne i spørgsmål relateret til Handicappuljen over mail, på Skype eller telefonisk.

Kontakt rådgiverne på hovedmailen ais@handicap.dk, eller find den enkelte rådgivers kontaktoplysninger her: /om-dh/sekretariat.

 

Missing indholdselement.

Kontakt

Dennis Fris Kuhlmann i Handicaporganisationernes Hus

Dennis Fris Kuhlmann

Konsulent
92 82 15 27

Handicappuljens rådgivere

Ønsker du rådgivning af Handicappuljens rådgivere, eller har du andre spørgsmål om det internationale samarbejde, kan du kontakte os på ais@handicap.dk