Søg
Fernisering af At høre til, publikum

Bestil plakatudstilling om fællesskab til jeres kommune

DH har sammen med fotograf Andreas Haubjerg skabt en ny fotoserie om handicap og fællesskab. Titlen på udstillingen er "At høre til". Gennem fotografier, tekster og lydoptagelser giver udstillingen et kig ind i et liv hos 20 mennesker, der lever med et handicap. Udstillingen har til formål at vise vigtigheden af at være en del af fællesskabet.

Udstillingen består af i alt 21 plakater. DH-afdelingen kan opfordre til, at plakatudstillingen kommer til jeres kommune ved for eksempel at spørge en skole, biblioteket, medborgerhuset eller rådhuset, om de er interesseret i at få fotoudstillingen op at hænge hos dem. 

DH-afdelingen kan aftale med stedet, at I sammen laver eksempelvis en reception, hvor I inviterer byrådet, handicaprådet eller andre relevante aktører til at besøge plakatudstillingen sammen med jer. Den lokale avis kan inviteres til at dække åbningen af udstillingen. 

Sådan bestilles plakatudstillingen 

Plakaterne kan bestilles ved at skrive til sekretær Camilla Skov Kristensen. Udstillingen indeholder 21 plakater i målene 50 x 70 cm. Der medfølger ”elefantsnot” til at sætte plakaterne op med. Det er gratis at få tilsendt plakaterne, og de skal ikke returneres.

Skabeloner

Når I har bestilt plakatudstillingen, så har vi DH's sekretariat lavet to skabeloner.

Det første skabelon er en henvendelsestekst til for eksempel at en skole, biblioteket, medborgerhuset eller rådhuset, om de er interesseret i at få fotoudstillingen op at hænge hos dem. 

Den anden skabelon er en pressemeddelelse, hvor I blot skal indsætte tid, sted og by.

Udendørs udstilling 

Fotoudstillingen er også lavet i en stor udendørs version. Denne udendørs udstilling er på vej til forskellige byer rundt om i landet efter en planlagt kalender i 2022 og 2023.

DH-afdelingen har ikke mulighed for at bestille den udendørs version, men I kan her se om fotoudstillingen kommer til en by nær jer. Hvis I vil vide mere om eventuelle arrangementer i forbindelse med åbning af den udendørs udstilling i jeres by, så kontakt pressechef i DH, Sigurd Jørgensen.

Her kan du finde en oversigt over, hvor udstillingen sættes op