Søg

Økonomistyring

Her kan I læse om økonomistyringen i jeres projekt, og hvordan I opbygger gode procedurer og systemer.

I DH's 'Håndbog for projekt- og økonomistyring' kan I læse alt om økonomistyringen i jeres projekt. 

Med gode systemer og procedurer for økonomistyringen på plads sikrer I, at I sammen med sydpartneren hele tiden kan dan­ne jer et overblik over økonomien og ved, hvor mange penge der er forbrugt, og hvad der stadig er til rådig­hed. På den måde kan I også nemmere håndtere ændringer undervejs.

God økonomistyring bidrager ligeledes til, at både I og sydpartner nemt kan ”spore” pengene og tjek­ke, at de bliver brugt på det rigtige ifølge projektets in­tentioner.

I håndbogen kan I blandt andet læse om og finde gode råd til:

  • Systemer og procedurer, der er vigtige at have på plads
  • Overførsler til partner og valuta/vekselkurser
  • Finansielt tilsyn, og hvordan sådan et gennemføres
  • Forebyggelse af korruption

Systemer og procedurer

Dokumentet nedenfor er en liste over punkter, der udgør det, man normalt kan forvente af en organisation med en vis kapacitet. Denne er tænkt som inspiration til, hvor I kan starte i forhold til at styrke en organisations økonomistyring. Læs mere om økonomistyring i 'Håndbog for projekt- og økonomistyring', kapitel 3.

Finansiel monitorering - tjekliste og besøg

En egentlig vejledning til en finansiel monitorering er vanskelig at give, da forholdene hos de forskellige organisationer ikke vil være identiske. I kan læse mere i 'Håndbog for projekt- og økonomistyring', afsnit 3.4.

Nedenstående dokument indeholder emner, som bør overvejes, når I gennemfører finansielt tilsyn. Det er en god ide at  inddrag både projektmedarbejdere og regnskabsmed­arbejdere til gennemgangen af økonomien.

DH anbefaler, at I inden mødet beder partner sende et overblik over organisationens processer og systemer i forhold til det finansielle. Nedenfor er et forslag til hvad I kan spørge ind til.

Det kan være svært, at planlægge, hvordan et finansielt tilsyn skal foregå - særlig hvis det foregår virtuelt. Her er et eksempel på en køreplan for et virtuelt finansielt tilsyn. Husk at I kan inddrage den relevante regnskabsmed­arbejder i jeres organisation til gennemgangen af økonomien.