DH understreger indledningsvist, at DH ikke ser Ungdomskriminalitetsnævnet som den rette forebyggende foranstaltning for at få børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne ud af en kriminel løbebane. DH anbefaler, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, der kan undtages fra nævnsbehandling altid undtages fra nævnsbehandling. DH er bekymrede for, om alle børn der bør undtages kommer til at blive det i praksis. DH anbefaler samtidig, at betegnelsen ’mental retardering’ slettes fra bemærkningerne. I stedet bruges betegnelsen mennesker med udviklingshandicap.
Der bliver med bekendtgørelsen fjernet krav om, at almene ungdomsboliger, der indrettes som flerrumsboliger, skal have selvstændigt køkken eller kogeniche samt bad og toilet.
DH mener, at det er vigtigt, at almene ungdomsboliger også kan benyttes af unge med handicap. DH foreslår, at der samtidig med, at der fjernes krav om selvstændigt køkken, bad og toilet i flerrumsboliger, sikres, at der er krav om, at de fællesfaciliteter, der oprettes ift. bad og køkkenfaciliteter er af en standart, størrelse og indretning, så de er tilgængelige for unge med handicap. Det er endvidere DH’s vurdering, at der er mere end et bad/toilet facilitet, da der kan være behov for længere tid på toilet og bad, hvis den unge fx bruger lift mv.
DH er tilfredse med, at der i 2022-2025 er skærpede krav til kommunernes opfølgning på Danmarkskortet over klagesager på socialområdet. Men initiativet kan ikke stå alene, hvis retssikkerheden skal styrkes.
I et debatindlæg i Altinget rejser civilsamfundsorganisationer - herunder Danske Handicaporganisationer - behovet for en stabil og langsigtet økonomisk model for civilsamfundets organisationer.
Mange personer med handicap og kronisk sygdom oplever fortsat, at de bliver skåret i den behandling, de får via vederlagsfri fysioterapi-ordningen, lyder det fra DH og Danske Patienter i et debatindlæg.
47 kommuner har fået penge fra sidste års finanslovsaftale til at ansætte en uvildig borgerrådgiver. Det betyder, at 78 af landets kommuner fra 2022 vil have en borgerrådgiver.
Partierne bag finansloven afsætter 100 millioner kroner til handicapområdet, der skal bruges som opfølgning til den igangværende evaluering af området. DH kalder det en start og kvitterer for at prioritere mennesker med handicap på finansloven i en pressemeddelelse.
Landsdækkende undersøgelse af brugernes tilfredshed viser, at sagsbehandlingen og udredningen er utilstrækkelig. Samtidig er utilfredsheden med hjælpen størst hos mennesker med større og komplekse funktionsnedsættelser.
Flere dele af handicapområdet får gavn af udmøntningen af dette års socialreserve (2022-2025). Aftalen afsætter blandt andet midler til styrke retssikkerheden for mennesker med handicap på socialområdet.